Et rytmisk forløb med Jens Chr. “Chappe” Jensen
Aarhus Harmoniorkester havde i 2. halvdel af forårssæsonen 2025 fornøjelsen af Chappe som gæstedirigent, komponist, arrangør og solist! Chappe havde, som en del af projektet, nyarrangeret en række af hans tidligere Big Band værker og arrangementer særligt til Aarhus Harmoniorkester. Med fokus på det rytmiske element var der masser af læring for både orkester og solister undervejs. De to koncerter, der afrundede forløbet, integrerede indtryk fra mange forskellige verdensdele – bl.a. Latinamerika, Afrika & Mellemøsten – og du kan høre uddrag fra den sidste koncert i videoen her: Rytmisk koncert 2025

Projektet blev støttet af Musikpuljen, Aarhus kommune











