Igen i år havde Aarhus Harmoniorkester fornøjelsen af at bidrage til Århundredet Festival programmet, med en koncert der tog tilhørerne vidt omkring i den europæiske harmoniorkester-tradition. Koncerten var arrangeret i samarbejde med plejeboligerne i Generationernes Hus, og formidlede en mangfoldighed af musikalsk inspiration hele vejen fra italienske og irske folketoner over jazz og kendte operahits til kirketoner og barokmusik.
