Aarhus Harmoniorkester er et amatørorkester bestående af ca. 45 dygtige og engagerede musikere fra hele Midtjylland. Orkestret er kendetegnet ved et højt musikalsk niveau, højt humør og højt til loftet, når det gælder nye ideer og musikalske udfordringer.
Orkestret er i en årrække blevet dirigeret af den faste dirigent Pål Soknes, som man kan læse mere om under fanen ‘Dirigent’. Orkestret har dog også gjort brug af gæstedirigenter, som har dirigeret i kortere eller længere projektperioder. Her har vi blandt andet haft glæde af Charlotte Katharina Andersen, Anne Cathrine Kielland Lund, Niels-Ole Bo Johansen, Steen Nikolaj Hansen, Huw Thomas og flere andre.
Repertoiret spænder bredt fra populær underholdningsmusik til klassiske stykker og nye harmoniorkesterværker. Vi ønsker at være et visionært og nyskabende orkester, der udforsker og afprøver mange forskellige genrer og samarbejdspartnere. Derfor kan man både se os til DM i Symfonisk Sal, til friluftskoncerter i Aarhus og omegn, til galla-koncert i Rådhushallen samt fælles koncert-arrangementer som Byens Blæsere og Blæserorkestrenes Dag – og meget mere.
Aarhus Harmoniorkester har sine rødder i Aarhus Post-Orkester, som skiftede navn og ophørte med at være en del af DPOF (Dansk Post-Orkester Forbund) i 2019. Aarhus Post-Orkester efterlader sig et imponerende eftermæle, hvor det blandt andet blev til både et storstilet 75 års jubilæum, samt den utrolige bedrift at vinde danmarksmesterskabet for harmoniorkestre tre gange i træk.
Orkesterbestyrelsen
- Nicklas Skovgaard Nyboe [Formand]
- Anne-Margrethe Manna Olsson [Næstformand]
- Rikke Scheel [Kasserer]
- Signe Sif Hansen
- Rasmus Berg Jensen
Bestyrelsen blev valgt på generalforsamling d. 21/3 2024